På begge sider af hotellet ligger der selvfølgelig en
Starbucks. Så Rasmus benyttede muligheden til at hente morgenmad, kaffe og en
Double Chocolate Chip Frappechino til Mette, mens hun skrev lidt på blog om vores
tur her over, og nød et karbad, da vi jo ikke har det der hjemme.

I dag skulle vi se en af de ting, der var gået vores næse forbi ved sidste besøg: Grand Central Station. Ud over at være et imponerende bygningsværk er her også et råvare marked samt ”mad gange” i underetagen. En masse små mad boder hvor New Yorkerne samler deres frokost op i forbi farten.

Der er også større restauranter så som ”Oyster bar” vi besøgte. Et stort sted med speciale i østers og andre skaldyr (Et sted ”Anne mad” også besøger i hendes New York udgave).

Mette fik en stor portion af store stegte kammuslinger, og Rasmus prøvede en traditionel Cesar salat, men med store rejer og krabbe.

Grand Central Station ligger lige ved siden af Chrystler bygningen som Rasmus mente vi heller ikke var tæt nok på sidste gang. Ifølge ham også en af ynglings bygningerne.

Her efter tog vi til Lower Manhattan hvor vi havde fået tid til ”9/11 memorial” kl. 16.30. Så der kunne lige være tid til et besøg i ”century 21” som vi blev positiv overrasket over ved sidste besøg. Mest af alt minder det om en butik alla Salling og Magasin, men bare som et ”outlet”. Det har stort set alle mærker i alt fra ure og tøj til gryder. Igen oplevede vi dog at stort set resten af New York havde fået samme ide. (nok nærmere et resultat af denne turs rejsetidspunkt. Så da tiden nærmede sig vores tid til 9/11 Memorial besøget besluttede vi at udsætte indkøbende.

De ”visitor passes” som er gratis, men som skal bestilles på nettet til et bestemt tidspunkt, skal man samle op et andet sted på forhånd, når man ikke kan printe. Dette er i samme lokale som alle dem der ikke har bestilt på nettet også skal ind samt hvor der kan købes diverse memorial souveniers. De skal så printes ud på en maskine der står bagerst i dette lokale. Så der var godt med kaos, men det gav selvfølgelig job til endnu en håndfuld kø passere som må være et stort erhverv i USA. I mellemtiden begyndte Mette og blive utilpas af hvad vi troede skyldes varmen, og alle disse mennesker, men fandt heldigvis et hjørne af butikken med lidt ro.

På vej videre med indgangen til 9/11 Memorial måtte vi dog erkende, at hun havde fået ”Flemming syndrom” mht. kammuslinger. Det hjalp dog lidt på kvalmen at de kom retur, og vi besluttede at fortsætte mod indgangen.

Ved indgangen havde de ansat yderligere et par håndfulde kø passere der havde lavet et sindrigt system af slanger der først fyldte en plads op der efter skulle man hen over en gade og op på fortovet igen (her stod selvfølglig også en person for at fortælle samtlige mennesker at de skulle passe på trinnet op) herefter gik det rundt langs en bygning inden man kom ind i en hal med klassisk lufthavn sikkerheds kontrol inden man igen blev ledt udenfor og hen mod indgangen til Memorialet. Undervejs blev vores gratis ”visitor pass’” tjekket, scannet og tegnet på i alt 4 gange.

Allerede da vi stod i slanger på den første plads måtte Mette for anden gang besøge en skraldespand, men da vi fik lov at fortætte forbi slangen af mennesker, af en politimand der havde tilbudt sin hjælp og lommetørklæder tidligere, havde hun dog mod på stadig at fortsætte.

Vi er også glade for at have set det. Det er nogle imponerende og flotte bassiner med vandfald de har lavet og den ny ”One World Trade” bygning skyder virkeligt i vejret. De var kun lige startet da vi var her sidst. Der var lys i de amerikanske farver i alle vinduer, så den så flot ud i mørket.